Kategori: Diverse

Sir Roger Moore (1927-2017): Mindeord og portrætartikel

DØDSFALD

Sir Roger Moore (1927-2017). Pr-foto

James Bond 007 kan ikke dø.

Desto mere uvirkeligt føles det, at Sir Roger Moore ikke længere er blandt os. Den engelske gentlemanskuespiller er sovet stille ind i sit hjem i Schweiz, skriver Variety i dag, 23. maj 2017.

Jeg nåede lige akkurat at opleve legenden på scenen i hans onemanshow, Sir Roger Moore On Tour, i Londons Royal Festival Hall den 27. november 2016. Det skulle blive Sir Rogers sidste optræden nogensinde. Knæene vaklede, og stemmen sprak, men hukommelsen og glimtet i øjet var usvækkede - ligeledes lysten til at fortælle robuste sjofelheder, der stod i munter kontrast til hans noble fremtoning. Højdepunktet: Den ikoniske replik "Mit navn er Bond, James Bond", fremsagt af manden selv.

Bonusinfo: Det fremgik af showet, at Roger Moore selv omtalte sin kone, Kristina "Kiki" Tholstrup, som svensk, selvom hun altid er dansk ifølge BILLED-BLADET.

Tak for Bond, for Helgenen, for De Uheldige Helte og for at være den bedste til at være Roger Moore. Hvil i fred, Sir Rog.

Til nr. 60 af det danske tegneserieblad James Bond Agent 007, der udkom 21. august 1981 på forlaget Interpresse, skrev Nicolas Barbano skrev portrætartiklen "Roger Moore - fra tallerkenvasker til playboyskuespiller".

Artiklen er gengivet herunder med venlig tilladelse.

Læs mere

“Lev og lad dø”: 10 år med James Bond (Filmårbogen 1973)

Forlaget Carlsen udgav Filmårbogen hvert år fra 1950 til 2011. De rigt illustrerede årbøger søgte at give et overblik over den forgangne biografsæsons væsentligste premierer.

De første to James Bond 007-film fandt ikke nåde for Filmårbogens daværende redaktør. Først fra og med "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, 1964) begyndte annalerne at registrere Bonds eventyr.

Da "Lev og lad dø" (Live and Let Die), den ottende film i EON Productions' serie, nåede Danmark i 1973, var Bonds publikumstække efterhånden så fasttømret, at "Filmårbogen 1973" afsatte hele fire sider til at markere det første jubilæum – 10 år – for EON Productions' succesrige filmserie. Teksten er skrevet af Carl W. Bærentzen:

Læs mere

“Agent 007 – Du lever kun to gange” i Populær Mekanik (1967)

I tidsskriftet "Populær Mekanik" nr. 10 fra oktober 1967 kunne man læse følgende artikel om de teknologiske raffinementer og gadgets, som Sean Connerys James Bond benytter sig af i samme års "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice).

Den ukrediterede artikel går i dybden med autogyroen Little Nellie (hvis opfinder rettelig hed Ken Wallis og ikke Wallace), Bonds unikke Toyota GT 2000 og teknologien bag den raketaffyrende cigaret, som Tiger Tanaka forærer Bond i filmen.

Populær Mekanik (på engelsk: Popular Mechanics) udkom i Danmark fra 1949 til midten af 1970'erne. Den femte James Bond 007-film fra EON Productions fik dansk biografpremiere 11. september 1967, tre måneder efter verdenspremieren i England.

Tak til Jan Mouritzen for fund og indscanning af artiklen.

Læs mere

“Walter & Carlo i Amerika”: Ole Stephensen om Clifton James (1920-2017)

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

Læs mere

“Licence to Kill – Bond Night”: James Bond•O•Rama i Aarhus (2017)

ARRANGEMENT

 
Fredag 10. marts 2017 kommer James Bond•O•Rama.dk til Aarhus for at holde oplæg om "007 og filmtrends".

Oplægget indgår i Århundredets Festival og er en del af arrangementet "Licence to Kill - Bond Night", som Folkeuniversitetet afholder på spille- og spisestedet Gyngen i Mejlgade. Før og efter Bond•O•Ramas oplæg vil Aarhus Universitets Big Band spille musikalske klassikere fra James Bond 007-filmene.

Det 20 mand store orkester har til lejligheden sammensat et repertoire, der spænder fra de gamle evergreens som "Goldfinger" og "Thunderball" til de nyeste Bond-temasange, "Skyfall" og "Writing's On the Wall". De fleste numre er arrangeret for bigband af Jesper Riis; de samme arrangementer er tidligere blevet indspillet af DR Big Band feat. Szhirley til albummet "The James Bond Classics" (2008).

Arrangementet "Licence to Kill - Bond Night" er pt. udsolgt med venteliste:

Licence to Kill - Bond Night på Århundredes Festival

Oplægget "007 og filmtrends" varer 40 minutter og indgår normalt i foredragspakken "Agent 007 til tiden", der kan bestilles her:

"Agent 007 til tiden - James Bond contra virkeligheden" (foredrag)

Læs mere

Filmcensor Ulrich Breuning: “James Bond kan godt være lidt af et problem” (1989)

I forbindelse med den danske biografpremiere på "Licence to Kill" (1989) skrev Mogens Damgaard denne artikel i Fyens Stiftstidende 9. juli 1989, hvor filmcensor ved Statens Filmcensur Ulrich Breuning fortæller om de særlige udfordringer ved jobbet - især når det gælder James Bond-film.

"Licence to Kill" var EON Productions' 16. James Bond-film. Dens voldelige indhold bevirkede, at Statens Filmcensur for første gang i 20 år vurderede en James Bond-film til højeste censurgrænse (dengang 16 år).

I 1997 blev Statens Filmcensur afløst af Medierådet for Børn og Unge, der giver nye film vejledende censurgrænser på 7, 11 eller 15 år. Den eneste James Bond-film, der siden "Licence to Kill" har fået højeste censurgrænse i Danmark, er "Tomorrow Never Dies" (1997).

LTK filmcensur FS 1989

Sean Connery: “Han valgte Bond frem for bolden” (1995)

I forbindelse med den danske biografpremiere på "Sammensværgelsen" (Just Cause, 1995) bragte Fyns Amts Avis den 16. marts 1995 følgende portrætartikel om filmens hovedrolleindehaver, den da 64-årige Sean Connery.

Artiklens rubrik henviser til, at Sean Connery i starten af 1950'erne fik tilbudt en plads som wing på fodboldholdet Manchester United, men sagde nej. Journalisten har desværre forsømt at angive kilder til tekstens mange farverige citater, ligesom det heller ikke fremgår, hvem den danske bager fra Karup var, som Sean Connery spillede golf med på den spanske solkyst i 1990'erne.

Fyns Amts Avis 16.03.1995

(klik for at forstørre)